Ledere, der forvekslede autoritet med respekt. Der så sårbarhed som svaghed, og som styrede med kontrol frem for tillid.
I mange år tænkte jeg på de oplevelser som noget, jeg bare måtte overleve. Noget, jeg skulle lægge bag mig.
Men jo længere tid der går, jo mere taknemmelig bliver jeg faktisk over at have været vidne til det.
For det har lært mig noget, jeg ikke tror jeg havde forstået lige så tydeligt på nogen anden måde:
hvor dybt en bestemt ledelsesstil er skrevet ind i vores samfund. Den hårde, kontrollerende, følelsesfjerne tilgang til ledelse,
den vi ofte forbinder med det maskuline har været idealet i århundreder. Den er blevet belønnet, forfremmet og efterlignet,
længe før nogen af os stod i de kontorer.
Den sætter sig spor. Ikke kun i regnskaber og resultater, men i mennesker. I hvordan vi lærer at forstå styrke. I hvad vi tror,
det vil sige at være en god leder, eller bare et voksent menneske, der tager ansvar.
At have stået tæt på det har givet mig noget helt konkret:
👉 En meget klar fornemmelse af, hvad jeg ikke vil videreføre. Ikke som en modreaktion, men som en bevidst retning.
Jeg leder med nysgerrighed frem for kontrol. Med rummelighed frem for distance. Med plads til, at mennesker,
også ledere, må være mennesker.
Jeg tror ikke, jeg havde forstået værdien af det, hvis jeg ikke havde set alternativet så tæt på.
Så stor tak til de ledere, jeg lærte mest af ved at opleve, hvordan jeg ikke vil være. ✨
#ledelse #arbejdskultur #personligudvikling #dennyetidsledelse
